| Byggeriets navn: |
Multi Aktivitetshus og Idrætsbørnehave, Brabrand |
| Bygherre: |
Århus Kommune, Kultur og Borgerservice, Sport og Fritid i samarbejde med Brabrand Boligforening |
| Arkitekt: |
Smith, Hammer & Lassen Architects |
| Beliggenhed: |
Gudrunsvej 23, 8220 Brabrand |
| Udførselsår: |
2005 |
| Antal m2: |
1.359 |
| Konstruktion: |
Ståltrapez mellem TTS Mineraluld isolering Specielle lys Tagterasse med polystyrenkiler på beton |
| Materialevalg: |
PF 2800 SBS og PF/GF 5000 SBS |
| Nybygning/Renovering: |
Nybygning |
| Bemærkninger: |
Multiaktivitetshuset i Århus ligger i et rekreativt, grønt område mellem Edwin Rahrs Vej mod nord - og Åby Ringvej og Gudrunsvej mod syd. Bygningen indeholder et idrætshus, et fælleshus og et børnehus - og rummer således et meget bredt spektrum af oplevelser og aktiviteter. Multiaktivitetshuset er en komposition af tre volumener, som vokser ud af landskabet og forskyder sig omkring et centralt nord-sydgående aktivitetsrum; husets hjerte. Aktivitetsrummet er et langt, højloftet og lyst rum, som på hver side flankeres af henholdsvis idrætshuset mod øst - og børnehuset, fælleshuset og terrassen mod vest. Imellem de mindste bygningsvolumener ligger en række attraktive og intime uderum, hvis karakter adskiller sig fra de åbne, landskabelige forløb omkring huset. Med en komposition af lyse teglflader og store vinduesudskæringer er multiaktivitetshuset klassisk, enkelt og nordisk i sin arkitektur; og ligger smukt placeret i det høje græs, omkranset af blomstrende frugttræer. |