Anderledes tagdækning på Tinghallen i Viborg

09-04-2019
Renovering

Normalt udfører vi tagdækning på taget, men vi har netop haft en speciel sag i forbindelse med renoveringen af Kultur- og Musikhus Tinghallen i Viborg.

Renoveringen af kulturcentret foretages uden at man lukker centret helt ned. Fx opføres koncertsalen "Store Sal" direkte oven på det eksisterende bowlingcenter, som ligger i kælderen under det gamle Tinghallen. Under nedbrydningen af den gamle bygning var det vigtigt at sikre, at der ikke trængte vand ned igennem kælderdækket til bowlinghallen, derfor fik Phønix Tag Århus opgaven med at svejse underpap på det gamle halgulv for at sikre at kælderbygningensloft og bowlingbanerne forblev tørre i renoveringsfasen.