Phønix Tag Esbjerg støtter håndboldskoler

27-06-2018
Øvrigt

Phønix Tag Esbjerg A/S støtter lokalsporten og i særdeleshed de lokale håndboldklubber. I år sponserer vi tillige håndboldskolen, som Ribe Håndboldklub arrangerer i uge 32 for håndboldglade børn og unge. Leder af håndboldskolen er den tidligere divisions toptræner Klaus Sundtoft. Skolen arbejder ud fra et koncept om at børnene skal have en god oplevelse, mens de samtidig får forbedret deres håndboldmæssige kvaliteter.

Læs mere om Ribe Håndboldklubs håndboldskole

Derudover støtter vi også igen i år sommerhåndboldskolen i Nuuk, hvor 60 børn fra U6 til U14 i uge 26 har mulighed for at deltage i sommerhåndboldskolens aktiviteter. Skolen ledes af Jacob Larsen, der til daglig er cheftræner for dameligaholdet i Nykøbing Falster Håndboldklub.