Tagdækning i Grønland

Phønix Tag Grønland ApS har stor erfaring med at arbejde i det arktiske område, hvor vi har udført tagdækning i mere end 40 år. Vi har gennem årene opbygget en stor ekspertise i at skabe målrettede løsninger for vores kunder i Grønland, og er i dag en af de største aktører inden for tagdækning i Grønland.

Vi tilbyder en række forskellige tagløsninger til alle bygningsstørrelser og -typer, og har stor erfaring med byggerier til erhverv. Phønix Tag Grønland ApS tilbyder følgende løsninger:

Nybyggeri og tagrenovering

  • Nye tagdækninger
  • Renoveringer
  • Reparationer

Vi er solidt og lokalt funderet i Grønland, hvor vi både har registreret firmaadresse i Nuuk samt grønlandsk CVR-nummer. Derudover er Phønix Tag som det eneste danske tagdækkerfirma medlem af den Grønlandsarbejdsgiverforening, som vi har et tæt og godt samarbejde med, og som også står klar med hjælp og rådgivning

Sikuki Container terminal

Faste samarbejdspartnere

Phønix Tag Grønland lægger stor vægt på at have gode og solide forhold til alle vores samarbejdspartnere, så vi i fællesskab kan tilbyde kunden den bedst mulige løsning. Vi har mange faste samarbejdspartnere i Grønland, og kan derfor vejlede og råde dig til den bedste løsning.

Fokus på kvalitet og god vejledning

Hos Phønix Tag Grønland ApS stiller vi høje krav til alle faser i et projekt helt fra idé til det færdige resultat. Som kunde hos os kan vi garantere, at du får lige netop den løsning til din tagdækning, som opfylder kravene til kvalitet, sikkerhed, holdbarhed og god økonomi.

Da klimaet og vejret er en del anderledes end hvad vi kender til i Danmark, er det vigtigt at have erfarne og dygtige medarbejdere på arbejdspladsen, som kender til forholdene i Grønland. Derfor har vi altid faste hold af tagdækkere, som arbejder på opgaverne i Grønland, og som forstår hvordan man skal takle de klima- og arbejdsmæssige udfordringer, som kan opstå i processen.

Vi anvender kvalitetsmaterialer fra Phønix Tag Materialer, der leverer den SBS-tagpap, som vi anvender i vores tagdækning i Grønland. Tagpappen som vi anvender i vores tagarbejde, er lavet i et elastisk materiale og derfor yderst velegnet til at modstå de ekstreme forhold, der somme tider er i Grønland. Vores tagpap er af god kvalitet, og har derfor også en lang holdbarhed, som kan forventes at have en levetid på mindst 50 år.

Hos Phønix Tag går vi ikke på kompromis, når det handler om anvisninger og standarder, og vi følger altid de gældende branchestandarder for tagdækningsarbejde i alle vores projekter.

abf_portusuut_nuuk
boliger_quinngorput

Sponsorater

Phønix Tag Grønland ApS har gennem de seneste par år været stolte sponsorer til håndboldskolen i Nuuk. På håndboldskolen får børnene bl.a. mulighed for at blive trænet af den tidligere grønlandske håndboldspiller, og nu håndboldtræner, Jakob Larsen. Børnene får nogle sjove og lærerige dage med leg og en masse håndbold, og håndboldskolen bliver vurderet til at være en stor succes.

Persondatapolitik

Persondatapolitik Phønix Tag Grønland A/S