17.500 m2 stor fabriks- og administrationsbygning

tagpap på fabrik- og administrationsbygning

Sekura Cabins er beliggende syd for Randers – og fremstiller kundetilpassede sikkerhedskabiner til entreprenørmaskiner, fortrinsvis til brug inden for skovdrift og minedrift. 

I forbindelse med etableringen af en ny fabrik- og administrations bygning blev der teamet op med DS Flexhal som totalentreprenør – og med Phønix Tag Århus og Phønix Tag Energi som samlet underentreprenør på tagløsning og solcelleanlæg. 

Phønix Tag Århus har leveret og monteret tagpap på det 17.500 m2 store tag. Herunder de underliggende trapezstålplader, tagisolering, ovenlysvinduer med indbygget brandventilation samt selve tagdækningen i form af dampspærre og overpap.

Sekura Cabins ønskede at tænke hensynet til klima og miljø ind i det nye byggeri med en række ambitiøse bæredygtighedsmål. Bl.a. en reduktion af elforbruget med 20 procent og af varmeforbruget med 45 procent. Det var derfor helt i ledelsens ånd at tænke solenergi ind i stor skala.

Her kom Phønix Tag Energi på banen med en løsning på et topmoderne solcelleanlæg. Anlægget fylder kun 583 kvadratmeter, som svarer til rundt regnet 3 procent af den samlede tagflade. På trods af det lille areal – er solcelleanlægget i stand til at producere minimum 100.000 kWh/år og dække det fulde strømforbrug i Sekura Cabins’ administration. På gode solrige dage vil der endda være overskudsproduktion af solstrøm, som bliver ledt direkte ud i det offentlige elnet – til glæde for hele Danmark. 

Du kan læse mere om løsningen på solcelleanlægget her.

tagpap på fabrik- og administrationsbygning
tagpap på fabrik- og administrationsbygning
solceller på fabrik- og administrationsbygning