Skole i Sisimiut

Skole med tagpaptag

I 2015 stod den nye skole i Sisimiut færdig efter flere års renovering og tilbygninger. Skolen (kaldet Minngortuunnguup Atuarfia), der er beliggende tæt ved Spejdersøen, har nu fået bedre rammer for undervisningen af de ca. 500 elever, der går på skolen. Den nye skole indeholder flere klasseværelser, grupperum, gymnastiksal og bibliotek, ligesom der er tilknyttet skolepasningsordning og fritidsklub.

Taget på skolen er udført med 3.000 m2 tagdækning på trapezplader, dampspærre, isolering samt 2 lag SBS tagmembran.