Vedligeholdelse - serviceaftale

Vedligeholdelsesaftale

Vedligeholdelse forlænger tagets levetid


I henhold til drift- og vedligeholdelsesvejledning skal tagdækningen tilses og rengøres mindst 1 gang årligt for nedfaldne blade mm, der kan stoppe afløbene. Dette sikrer tagdækningen en lang levetid og er en del af den løbende vedligeholdelse, som forebyggelse mod eventuelle skader, der ellers vil blive opdaget for sent og derfor kan være forbundet med store omkostninger at udbedre.
Husk også at manglende vedligeholdelse af taget kan have betydning for din forsikrings dækning af evt. skader.


Se vores 8 gode råd til hvordan du selv kan vedligeholde dit tagpaptag.

Sådan passer vi på jeres tag

Ønsker I ikke selv at foretage denne vedligeholdelse og tilsyn med taget, kan vi tilbyde Jer en service- og vedligeholdelsesaftale, hvor vi 1 gang årligt udarbejder en skriftlig tilstands vurdering med eventuelle kommentarer til jer. På denne måde har I dokumentation for, at I aktivt vedligeholder jeres tagpaptag. Med en serviceaftale nøjes vi ikke med at tjekke taget. Vi klarer også rengøringen. Vi rykker også gerne ud for enkeltstående tjek. Fx når I har brug for en tilstandsrapport eller en taganalyse. Så ved I altid, hvor I står – og hvad, der skal til, hvis skaden er sket.

 

Vores serviceaftale indeholder


• Faste forebyggende eftersyn inkl. rengøring (1-2 gange om året)
• Taganalyse med handlingsplan og budget
• Eftersyn med tilstandsrapport

Kontakt dit lokale Phønix Tag selskab for at høre mere om vedligehold af taget. Vi tegner serviceaftaler på såvel boliger som store industritage, og vi kommer gerne helt uforpligtende og gennemgår taget og kommer med forslag til en aftale, der passer til jeres tag.

Se den nærmere beskrivelse af indholdet i vores service og vedligeholdelsesaftale

Læs mere om Drift og vedligehold af tagpaptage.