Organisationsændringer

29-01-2024
Afdelingsnyt

Vi styrker fokus på vores kerneområder tagdækning og solenergi.

Styrkelse af ledelsen i Phønix Tag Vejle A/S og Phønix Tag Århus A/S
Kravene til den moderne tagdækker øges. Det kræver, at vi har styrke og volumen og fuld fokus på tagdækningsforretningen. 

Derfor er det besluttet, at Phønix Tag Århus og Phønix Tag Vejle fremover skal have fælles ledelse, hvilket medfører:  
•    At Preben Vestergaard overtager direktørposten i Phønix Tag Århus A/S og herefter har det samlede ansvar for både
      Phønix Tag Vejle A/S og Phønix Tag Århus A/S
•    Der etableres en fælles ledergruppe for de to tag selskaber for at sikre et stærkt fællesskab og fælles ressourcer,
      som kan eksekvere den udarbejdede ambitiøse plan for vækst og indtjening. 

Fuld fokus på solenergiforretningen
Den grønne omstilling er i fuld gang og det samme er investeringerne i solenergi. Phønix Tag Energi A/S er inde i en rivende udvikling og vækst og også her er det nødvendigt med fuld fokus på kerneforretningen.
Derfor vil Kim Slavensky fremover koncentrere sig om indsatsen som direktør i Phønix Tag Energi A/S og Nordic Sun ApS. Samtidig udtræder Preben Vestergaard af direktionen i Phønix Tag Energi A/S og Nordic Sun ApS.

Kim og Preben fortsætter deres arbejde på bestyrelsesniveau 
Kim vil være aktiv i bestyrelserne i de to tag selskaber og Preben det samme i Energi selskaberne. Således at vi fortsat kan udnytte de stærke synergier mellem de to forretningsområder. 

Ovenstående træder i kraft, når alle formalia er på plads. 

Ved evt. spørgsmål til ovenstående kontakt Preben Vestergaard, tlf. 40 64 53 26 eller Kim Slavensky, tlf. 30 70 24 41.