Varmt arbejde

Aftaleblanket om varmt arbejde kan downloades her, og efterfølgende udfyldes, printes og efterfølgende afleveres til din Phønix Tag kontaktperson.

 

Uddrag af DBI Vejledning 10, del 2

1. Indledning
Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Varmt arbejde anvendes for eksempel i forbindelse med tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring opvarmning og ukrudtsbrænding. Varmt arbejde kan forekomme i andre processer, hvorfor førnævnte opremsning ikke er udtømmende.

Baggrunden for udarbejdelsen af denne DBI Vejledning om varmt arbejde er ønsket om at reducere antallet og omfanget af brande, der forårsages af varmt arbejde. Disse brande skyldes ofte ukendskab til gode beskyttelsesforanstaltninger, hvorfor det er vigtigt, at der er udarbejdet effektive sikkerhedsrutiner, og at personer, der er beskæftiget med varmt arbejde, er klar over brandrisici, og har fået uddannelse og instruktion

Denne Vejledning 10, del 2 "Varmt arbejde - Brandsikringsforanstaltninger, udendørs", retter sig primært mod den direkte udførelse af arbejdet, og er målrettet håndværkere, mekanikere, reparatører m.fl. Ud over denne vejledning er der udgivet to delvejledninger:

  • DBI vejledning 10, del 1 "Varmt arbejde - Brandsikringsforanstaltninger, Planlægning og gennemførsel"
  • DBI vejlednng 10, del 3 "Varmt arbejde - Brandsikringsforanstaltninger, Indendørs".

Vejledning 10, del 2 "Varmt arbejde - Brandsikringsforanstaltninger, udendørs" retter sig primært mod udførende firmaer, udførende personer m.fl., der i det daglige skal udføre varmt arbejde samt mod brandvagten.

 

2. Brandtekniske begreber – Uddrag

Nedenfor de begreber, som alene relaterer sig de personer, der er nævnt i aftalesedlen for varmt arbejde. Dvs. nedenstående er alene DBI´s definition på personer, som har ansvar i forbindelse med varmt arbejde:

Brandvagt
Person, der alene har til opgave at overvåge brandrisicis såvel under som efter arbejdet – også i pauser. Der kan godt indgå flere brandvagter. Brandvagten kan eksempelvis være bygherren selv, en person ansat af bygherren eller en af de personer, der er anført under den udførende person.
Brandvagten skal være bekendt med indholdet i alle tre DBI delvejledninger.

Bygningens indehaver – bygningsejer
Bygningsindehaveren er den person, som har ansvaret for bygningen eller værkstedet, eksempelvis:

  • Bygherre
  • Investor
  • Bygningsejer
  • Bygningsansvarlig
  • Husejer
  • Ejendomsselskab
  • Boligselskab

Indehaver af udførende firma
Indehaver af udførende firma er den, som har det overordnede ansvar for det udførende firma, eksempelvis:

  • Indehaver
  • Direktør
  • Håndværksmester
  • Mester

 

4.5 Brandvagt

4.5.1 Brandvagtsfunktion
Hvor bygningsejer og/eller forsikringsselskabet kræver fast brandvagt, fastlægges/planlægges denne af bygningsejeren. Brandvagtsfunktion etableres i form af brandvagt forsynet med håndslukningsudstyr. Brandvagten skal være tilstede og holde opsyn fra varmt arbejde begynder og mindst 60 minutter efter, at varmt arbejde er afsluttet. Én af brandvagtens opgaver kan være rundering med faste intervaller.

4.5.2 Brandvagt
Brandvagten skal have det fornødne slukningsmateriel til sin rådighed og være instrueret i brugen. Brandvagten skal være i stadig kontakt med den/de udførende personer på arbejdsstedet samt have adgang til telefon eller anden mulighed for alarmering.

Brandvagtsfunktionen skal opretholdes i frokostpauser o.lign.

4.5.3 Fredede bygninger
Der gælder særlige regler ved arbejde med fredede bygninger jf. afsnit 3.4

4.5.4 Efter mindre brand
Har der været en mindre brand, som er slukket uden medvirken fra brandvæsenet, skal overvågningen udføres i henhold til afsnit 4.5.1, dog indtil der er sikkerhed
Er der tvivl om, at branden er slukket, skal brandvæsenet tilkaldes.
 

Kilde: DBI Vejledning 10, 2